Søg
Søg

Velkommen til Børges Put and Take – en lille naturperle på Vestfyn

Oplev glæden ved fiskeri i naturskønne omgivelser ved Børges Put and Take, hvor vi tilbyder fem velholdte søer, der hver byder på sin egen unikke fiskeoplevelse.
I fire af vores søer bliver der dagligt udsat regnbueørreder, så uanset om du er nybegynder eller en erfaren lystfisker, så er der gode chancer for at få en fangst med hjem.

Børnesøen er en særlig sø for de mindste, hvor de kan stifte bekendtskab med fiskeriets glæder i trygge rammer. Vi står som altid klar til at give et fif eller to, så hele familien kan få en fornøjelig dag ved vandet.

Ved søerne har vi selvfølgelig også sørget for, at du kan nyde din tid ved søerne i komfortable omgivelser. Langs søerne finder du borde og bænkesæt, der gør det let at holde styr på grejet og tage en pause mellem kastene. Vores små læhytter står også klar, hvis du skulle få brug for at søge ly for vind og vejr. Her er det muligt at tilbringe tid sammen med familie og venner, mens I deler fiskeoplevelser og skaber gode minder i naturskønne rammer.

For dem, der ønsker at fordybe sig i fiskeriet, tilbyder vi selvfølgelig også overnatningsmuligheder. Du kan vælge mellem teltpladser, pladser til campingvogne eller autocampere, vores hyggelige beboelsesvogn eller en af vores to fine ferielejligheder.

Vi ønsker at sikre, at alle kan opleve fiskeriets glæder. Vi har derfor etableret let adgang til, samt en speciel platform ved vores nye sø for handicappede og gangbesværede , så alle kan deltage i fiskeriet. Der forefindes desuden handicaptoilet på pladsen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uforglemmelig fiskeoplevelse!