Søg
Søg

Åbningstider
Søen har åbent døgnet rundt.

Stenbrudssøen er Bornholms største PUT AND TAKE sø, beliggende ved Nexø Familiecamping.

Søen er på 23.000m2. og har varierende dybder op til 18 m.

Søen er et gammelt sandstensbrud, som ligger helt ud til Østersøen. Dette bevirker at saltindholdet er det samme som i havet, hvilket giver meget gunstige forhold for fiskene som lever i søen. Det, at der er saltindhold i vandet og at søen er så dyb, gør at fisken altid smager frisk og godt året rundt.

Hele familien kan deltage ved søen, da det er et naturskønt område.
Har man indløst fiskekort må der fiskes i Stenbrudssøen.
Madkurven kan medbringes og nydes ved søbredden.
Der er også god mulighed for en tur til klippekysten, som starter lige ved søens nordlige ende.

Hele sommeren bliver der løbende udsat Regnbueørreder, i en størrelse op til 7 kg.

I søen kan fanges flere fiskearter:
Regnbueørreder, Sandart, Aborre, Skalle, Karusse, Suder, Ål og Stør.

I søen må der fiskes med alt sportsligt fiskegrej og agn.
Der kan købes 4 timers eller 12 timers fiskekort. Dermed er der også mulighed for at fiske om natten efter Ål og Sandart.

Fiskestænger kan lejes hos Nexø Familiecamping.
Nexø Familiecamping har middagslukket kl. 12.00-14.00. Campingpladsen er lukket medio september – ultimo april