Nyd din fiskeoplevelse ved de to smukke fiskesøer midt i det rå, men alligevel idylliske jyske landskab.
Søerne, der har et samlet areal på 13.000 m2 og en dybde på op til 18 meter, bliver regelmæssigt fyldt med ørreder af højeste kvalitet fra anerkendte danske dambrug.
Rundt om søerne finder du masser af siddepladser, skyggefulde steder og et opholdsrum, hvor du kan varme dig på køligere dage.
Ved søen er der også et rensebord med rindende vand og mulighed for at vakuumpakke din fangst direkte på stedet.
For vores overnattende gæster er der desuden en fryser til rådighed gratis.
I nærheden af søerne, er der også et toilet, og rigeligt med parkeringspladser.






