Fyelmose Put & Take er en idyllisk naturperle med eget kildevæld og Gudenåen i baghaven. Vi ligger 15 min. fra E45 og Horsens, i midten af Jylland.
På grund af kilderne og dybden kan søerne holde sig køligere end mange andre fiskesøer, hvilket giver fiskene bedre leveforhold. Søerne er oprindeligt udgravet som en mergelgrav.
I dette fredelige område på 12 hektar har vi 3 søer, hvoraf den ene er en børne-sø for børn under 13 år. Området er omgivet af varierende natur og små øer med fiskepladser. Her er mange spændende pladser til fluefiskeri og almindeligt fiskeri.
Borde og bænke står til rådighed rundt om søerne. P-pladsen byder dig velkommen med en vel assorteret grejbutik og et facilitetshus med betalingsrum.
Toilet og renserum til fri afbenyttelse.
I Fyelmose har vi mulighed for at afholde dine arrangementer. Vi udlejer telt, borde, bænke og service op til 70 personer. Kontakt os i god tid for et uforpligtende tilbud.
Natursøen:
Er vores største og dybeste sø (14 meter) med fisk op til 8+kg. I søen finder du rigtigt mange arter af forskellige fisk: Gedder, ål, karper, suder samt skaller og aborre. Derudover er der ALTID en stor bestand af forskellige slags ørred. Der udsættes mange kilo fisk flere gange i ugen.
Det er tilladt at benytte waders i det lavvandede område.
Familiesøen:
Den næst største sø med en dybde på 8-9m er afskåret fra Natursøen med underhængende net på gangbroen.
I denne sø vil bestanden af ørred være større, da gennemsnitsstørrelsen er mindre (1-4 kg)
Børnesøen:
Er kun for børn under 13 år ifølge en voksen. Søen er altid fyldt med fisk så børnene også får en god oplevelse. Der er begrænsning på 3 fisk pr. barn som derefter må fiske videre i de andre søer.
Fiskegrej:
I butikken finder du et velassorteret sortiment af de fleste kendte mærker.
Stænger kan lejes og vi er altid klar med råd og vejledning. Åbningstider er altid opdateret på hjemmesiden.
Særligt for handicappede og gangbesværede:
Der er let adgang for handicappede og gangbesværede til denne sø.
Her er handicapvenlig toilet (delvis)
Ledsager med ledsagerkort til en handicappet kan komme gratis med til søen. Hvis ledsager ønsker at fiske skal der betales normalt fiskekort for denne.