Søg
Søg

Hovborg Fiskesø er det ideelle sted for dig, der søger en afslappende fiskeoplevelse i naturskønne omgivelser ved Holme Å.
Beliggenheden lige midt i Hovborg, tilbyder fiskesøen velsmagende ørreder.
Med gode faciliteter såsom børnesø, grillplads, bord, bænke, læskure og madpakkehus, renseplads og toilet, kan du nyde dagen med fiskeri og eventuelt tilberede din fangst på stedet.

Uanset om du er en erfaren lystfisker eller nybegynder, er Hovborg Fiskesø et skønt valg for en dag i naturen.

Tæt ved søen finder du den kulinariske ”Lille Fiskebutik”, butikken sælger et bredt udvalg at lækre fiskeprodukter. Her kan du finde alt fra friskrøget fisk til de lækreste fiskefrikadeller, perfekte til at forkæle smagsløgene efter en dejlig dag ved søen. Butikkens høje kvalitet gør den til et must-besøg, når du er i området.

Hvis du ønsker at gøre dit besøg længere, byder Hovborg Fiskesø også på en autocamperplads, hvor du kan overnatte i rolige og naturskønne omgivelser. Med moderne faciliteter, så som toilet, bad og strøm, til autocampere er det en perfekt base for at nyde både fiskeriet og områdets smukke natur. Man kan nu også godt overnatte uden at fiske.

Hovborg Fiskesø har også en enkelt lille fiskerhytte, der kan lejes til overnatning.

Planlæg din næste tur til Hovborg Fiskesø, og nyd ikke kun fiskeriet, men også de kulinariske oplevelser fra den Lille Fiskebutik, samt komforten på autocamperpladsen. Tæt på søen finder du også Hovborg Kro, samt en fin mindre købmandsbutik.

Vi har eget dambrug lige ved siden af søen, desuden er der stalddørssalg af frisk slagtede ørreder.
Vi har åbent året rundt.

Hovborg Fiskesø ligger tæt på motorvejen, der forbinder Kolding og Esbjerg.